søndag den 28. januar 2018

Det gamle lager.

Dette lager har ligget i hjertet af Odense og har engang været arbejdsplads for rigtig mange hundrede mennesker indtil det lukkede helt ned i 2010, hvor man byggede et nyt og mere moderne lager i Odense. Det er i skrivende stund, januar 2018, jævnet med jorden til fordel for ca. 250-300 boliger.
Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB) - nu COOP - købte grunden i 1900-tallet.
De brugte det til administration og lager, men i 1920'erne blev noget af grunden udlagt til kolonihaveforening og var det frem til slut 1950'erne hvor FDB begyndte at bygge et kæmpe centrallager på 24.000 m², som bl.a havde en 300 meter lang murstensfacade ud til vejen og i 1958 var der rejsegilde.
Der kørte også tog direkte til lageret og man kan den dag i dag følge de gamle jernbanespor som gik fra lageret og ud mod banegården.

Jeg besøgte stedet to gange med lige knap 2-3 ugers mellemrum i sommeren 2016, hvor af disse 35 billeder stammer fra. Stedet var desværre utrolig trashet, men jeg kunne da få lidt billeder ud af det. Under begge besøg, så fandt jeg ud af at der stadigvæk var strøm i bygningen, dels fordi man kunne høre den der summen som elektricitet laver, men også fordi man i kælderen kunne tænde for en lampe. Ved flere døre og vinduer var der tilsluttet en alarm og i administrationsbygningen kunne jeg se et alarmanlæg med lys i, men om den rent faktisk virkede, det fandt jeg aldrig ud af.
I kælderen fik jeg et kæmpe chok, da en ventilator i muren pludselig gik i gang af sig selv.

Normalt vil jeg ikke afsløre steder, men dette sted er som skrevet fuldstændig jævnet med jorden, så derfor har jeg kunne skrive om stedet og dens placering i dette indlæg.










































2 kommentarer:

  1. hej jeg vil gerne bytte noget for adressen til Det gamle lager odense
    hvor kan jeg skrive til dig privat ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gustav.
      Det gamle lager eksisterer ikke længere, som jeg også har skrevet i indlægget:
      "Det er i skrivende stund, januar 2018, jævnet med jorden til fordel for ca. 250-300 boliger."

      I skrivende stund, juli 2018, er man i gang med at bygge boliger og de skulle være færdige i løbet af efteråret, så der er ingenting at komme efter. :)

      En mail adresse findes under siden "FAQ -Spørgsmål og svar", som du også har kommenteret på. :)
      Ellers er den lige her fynurbex@gmail.com

      Vh. Urbex Fyn.

      Slet