søndag den 18. november 2018

Landsbyskolen


Egentlig ved jeg ikke ret meget om denne skole, det har været lidt svært at finde de informationer, som jeg nu engang har ville have om den, men lidt har jeg da fundet frem. Skolen blev bygget i starten af 1960'erne, men lukkede vist nok i starten af 2000'erne. Et lille årti senere blev skolen brugt som skole for asylansøgere, men nu står den tom og forladt.
Den venter bare på at blive revet ned.
















søndag den 19. august 2018

Den gamle skole

Denne skole blev bygget i starten af 1900-tallet, da en lille landsby stod og manglede en skole. Det blev en rigtig fin og fornem bygning, som i dag har en høj bevaringsværdi grundet dens spændende udtryk og historie.

I mange år gik skolen kun til 7. klassetrin, da det blot var en landsbyskole og derfor ingen mellemskole havde. Da man begyndte at fokusere på ligheden i skolen i 1930'erne, så skulle der oprettes centralskoler, men det var først i slut 50'erne at denne skole blev udvidet med nye fag, såsom sprog, formning og fysik samtidig kom der også flere unge lærere til.

Desværre måtte skolen lukke i slut 80'erne pga. et stort fald i børnetallet.

Dette spot var ret spændende og havde været på min ønskeliste i et stykke tid, så det var rart endelig at havde fået lov til at besøge skolen. Da vi gik rundt på skolen, både inden for og udenfor, så kunne vi se hvordan der stadigvæk lå gamle tastaturer, filmvisere og meget andet fra da skolen stadigvæk var åben.





















lørdag den 28. juli 2018

Det skøre hjem

Jeg ved ikke ret meget om dette hjem, men jeg tror at der har boet en meget psykisk syg person, i hvert fald ud fra de breve som vi fandt og på den måde, som vedk. havde indrettet sig på. Jeg har besøgt mange hjem i gennem årene, men dette er endnu en af de mærkeligste og skøreste hjem, som jeg har besøgt.
Jeg tror også at vedk. som har boet i hjemmet har været ret religiøs, for der var en del ting som omhandlede Gud og Jesus.














søndag den 15. juli 2018

Den forfaldne forladte restaurant.

Sidste sommer kom jeg forbi denne lille perle af en restaurant, badehotel eller hvad man skal kalde den.
Jeg har ikke vanvittig mange informationer om stedet, udover at det har været velbesøgt i 60'erne og 70'erne. Stedet lukkede i starten af 00'erne og har siden da stået forladt. Restaurationen har i hvert fald eksisteret siden 40'erne.

Da vi havde gået lidt rundt i restauranten, så kunne vi se at nogle konspirationteorikere havde skrevet en masse ting om at 9/11 var falsk og alt muligt, som du se på de sidste to billeder.