søndag den 26. juli 2015

Den store forladte gård.

Jeg beklager meget denne lange tekst, men pga. gårdens historie, så har jeg valgt at give gården lidt mere "space", sådan tekst-mæssigt, end de andre steder som jeg har været rundt at besøge.
I juli-måned kom mine urbex-venner og jeg forbi denne store, forladte og faldefærdige gård, og alene pga. hovedbygningens størrelse og udseende, så valgte jeg at grave lidt i gårdens historie, som er ganske lang.
Da vi gik rundt på gården, så kunne jeg i hvert fald godt fornemme, at der havde boet nogle rige folk og nærmest forestille mig hvordan der havde været tjenestepiger til rådighed.

Gården er ca. 230 år gammel, udover at være en af de ældste gårde i byen, så har den også været en af de største, da det meste af byen er bygget op omkring gården. Flere veje i byen er også opkaldt efter de tidligere ejere af gården. Omkring 5 familier har ejet gården i dens levetid, men den sidste beboer arvede gården allerede da han var i 20'erne. Han arvede den i 40'erne, fordi hans far blev hentet på ladet efter krigen, da faderen var nazist. Arvtageren, lad os kalde ham for Victor*, valgte endda at købe sine søskende ud, så han stod alene med gården.

Familien var ganske vist ret velhavende, men i følge mine oplysninger, så var de meget nærige og tit gik rundt i hvad der lignede fattigmands-tøj. Jeg ved at der har været tjenestepiger på gården, da Victors far havde gården og sikkert også da Victor arvede gården, hvilket man egentlig også kan forestille sig med mange rum, som der er i hovedbygningen.
Victor skulle angiveligt havde haft en meget flot stue på gården, men han tillod ikke folk at komme ind.

Victors far boede ikke på gården, til trods for at han sikkert havde mulighed for det, frem til sin død i slut 80'erne. Faderen blev gift to gange, hvor den første kone var Victors moder.
Ikke ret mange børn kunne lide Victors far, da han virkede skræmmende, men derimod så havde de fleste intet imod Victor, som dog indimellem kunne virke skræmmende, især når han ikke kunne styre hans to hunde. Victor levede af, at være bondemand og havde høns rendende på hele gården.

I den ene bygning fandt vi en død hund, hvor skelettet var tilbage. Jeg beklager meget, hvis folk vil føle sig stødt over billedet.


Skelettet fra en hund












Avisen er fra 1962




*Victor er et opdigtet navn, jeg kender det rigtige navn og det forbliver hemmeligt.

søndag den 19. juli 2015

Spejderens hjem som er forladt.

I juli kom mine urbex-venner og jeg forbi dette hus. Vi kunne se, at der havde boet en spejder (vedkommende havde været det i 16 år) og der havde levet børn i huset. Det gjorde ret ondt i mit hjerte, at se at her havde levet børn.
Selvom det ser meget rent ud, så ud fra de oplysninger, som jeg har fået skaffet, så ved jeg at det har stået tomt i godt 1½ år.