søndag den 10. marts 2019

G. Funders Rebslageri og Børstefabrik

Normalt vil jeg aldrig skrive navnet på den fabrik el. det sted, som jeg har besøgt, da jeg jo gerne vil undgå at stederne får besøg af trashers.
Denne fabrik er dog en undtagelse, da den er revet ned og i dag (marts 2019) er man i gang med at bygge boliger på fabriksgrunden.

G. Funders Rebslageri og Børstefabrik blev etableret i 1901 i Mølholmsdalen af Gustav Funder. I starten var det grundlæggeren Gustav Funder, hans kone, en medhjælper og en dreng der slog tov på den åbne reberbane. Den første produktion af reb var til de lokale fiskere på fjorden, men ret hurtigt blev det nødvendigt at opføre endnu en reberbane og efterhånden som produktionen udvidedes, så måtte der bygges flere baner. Rebbanerne blev i samme omgang også overdækket, så man ikke længere skulle arbejde i det fri. I 1906 blev hovedbygningen villa "Virkelyst", som var tegnet af arkitekt Frits Reinhold Jensen. 

Man valgte også at skaffe heste til drive rebbanerne, senere fik man petrolemusmotorer og i 1915 blev banerne drevet hjælp af elektricitet. Under Første Verdenskrig blev produktionen udvidet til børstefabrik, så man nu både producerede reb og børster.
Indtil 1920 foregik alt arbejdet ved håndkraft, men efterhånden blev der anskaffet maskiner til at hegle hamp og slå reb i forskellige tykkelser samt spindemaskiner. Firmaet var i 15 år (fra 1917 til 1932) et aktieselskab, men derefter var G. Funder igen eneejer af sin fabrik.
Desværre blev fabrikken raseret af en brand i 1938, men det betød dog at man kunne bygge en moderne tovfabrik.

Under Anden Verdenskrig var der svigtende leverancer af sisal, hamp og kokos, som man bl.a brugte til rebproduktionen.
G. Funder leverede bl.a den kost, som viceværten Meyer svingede i serien ”Huset på Christianshavn” i 1970’erne.
I storhedstiden havde G. Funders Rebslageri og Børstefabrik mere end 150 ansatte.

Da fabrikken holdt 100-års jubilæum i 2001 var der 65 ansatte på fabrikken. Desværre måtte fabrikken lukke for produktionen i 2014, hvor maskinerne blev solgt til udlandet og firmaet overgik til et rent handelsselskab med 9 ansatte indtil det året efter blev solgt til Sam Partner, som valgte at bevare G. Funder-navnet og varemærket som et selvstændigt datterselskab. Samme år flyttede G. Funder til Ølsted efter 113 år i Vejle.

I 2017 købte Lemvig-Müller alle aktier i G. Funder.




























Billederne herunder viser fabrikken, da den stadigvæk eksisterede.
De ældste billeder er fra 1910 og det yngste fra 2001.
På det første billede herunder man se Gustav Funder (nr. 3 til forrest til høj med armen om en hund)