Huset på min barndomsvej

Dette hus befinder sig på min barndomsvej, hvor jeg boede i de første 10 år af mit liv. Jeg ved ikke ret meget om hvorfor, at det er blevet forladt, men det er i hvert blevet forladt i løbet af de sidste 16-17 år. Det var ikke forladt da jeg flyttede i sin tid, det eneste jeg kan huske om huset var at der boede nogle alkoholikere. Om det var to brødre eller far og søn, det ved jeg ikke, men jeg brød mig i hvert fald ikke om at komme derhen, men var desværre derhenne et par gange, da min legekammerat som boede tæt på mig tit var derhenne fordi hans mor kendte dem.

Det var et lyn-visit, som bragte nogle minder frem om dengang jeg boede på landet. Jeg besøgte stedet i sommeren 2015, da jeg cyklede Fyn rundt for at lede steder og besøgte det igen her i januar 2016. I sommeren 2015 hvor jeg var forbi huset første gang var der totalt overgroet og det var først i januar, at jeg opdagede at der holdt en bil i indkørslen, hvor der groede et træ op igennem kofangeren.

Jeg regner med at besøge stedet igen inde for nærmeste fremtid for at få nogle nye billeder.

Gården med bilen

Tæt på motorvejen ligger denne gård fra år 1800, som muligvis engang var en driftig gård, hvor der blev tjent til dagen og vejen. Jeg havde ikke regnet med at der var inventar, men der var lidt stole og borde samt et par senge i nogle af rummene.

I nogle af bygningerne lå der en masse ting, men ude bagved i baghaven fandt vi en Austin Allegro, som dog har holdt stille i flere år.

Hjemme hos Hans Erik

Kom forbi det her hus ved et tilfælde, da jeg fik et tip om at det stod tomt.
Huset er et tidl. dødsbo og står til nedrivning, da en landmand har købt grunden så han kan udvide sin mark der ligger ved siden af.
Jeg beklager meget kvaliteten af billederne, men de er taget med min telefon, da jeg ikke havde kameraet med.

Huset mellem to marker.

For et stykke tid siden var jeg ude med et par kammerater på tur. Vi kom forbi dette lille hus, som ligger klemt mellem to marker og en hel masse krat. Det var lidt et helvede at komme hen til huset, selvom det er totalt faldefærdigt og der ikke rigtigt var nogle møbler, så synes jeg alligevel det kunne lidt.

G. Funders Rebslageri og Børstefabrik

Normalt vil jeg aldrig skrive navnet på den fabrik el. det sted, som jeg har besøgt, da jeg jo gerne vil undgå at stederne får besøg af trashers.
Denne fabrik er dog en undtagelse, da den er revet ned og i dag (marts 2019) er man i gang med at bygge boliger på fabriksgrunden.

G. Funders Rebslageri og Børstefabrik blev etableret i 1901 i Mølholmsdalen af Gustav Funder. I starten var det grundlæggeren Gustav Funder, hans kone, en medhjælper og en dreng der slog tov på den åbne reberbane. Den første produktion af reb var til de lokale fiskere på fjorden, men ret hurtigt blev det nødvendigt at opføre endnu en reberbane og efterhånden som produktionen udvidedes, så måtte der bygges flere baner. Rebbanerne blev i samme omgang også overdækket, så man ikke længere skulle arbejde i det fri. I 1906 blev hovedbygningen villa "Virkelyst", som var tegnet af arkitekt Frits Reinhold Jensen. 

Man valgte også at skaffe heste til drive rebbanerne, senere fik man petrolemusmotorer og i 1915 blev banerne drevet hjælp af elektricitet. Under Første Verdenskrig blev produktionen udvidet til børstefabrik, så man nu både producerede reb og børster.

Indtil 1920 foregik alt arbejdet ved håndkraft, men efterhånden blev der anskaffet maskiner til at hegle hamp og slå reb i forskellige tykkelser samt spindemaskiner. Firmaet var i 15 år (fra 1917 til 1932) et aktieselskab, men derefter var G. Funder igen eneejer af sin fabrik.
Desværre blev fabrikken raseret af en brand i 1938, men det betød dog at man kunne bygge en moderne tovfabrik.

Under Anden Verdenskrig var der svigtende leverancer af sisal, hamp og kokos, som man bl.a brugte til rebproduktionen.
G. Funder leverede bl.a den kost, som viceværten Meyer svingede i serien ”Huset på Christianshavn” i 1970’erne.
I storhedstiden havde G. Funders Rebslageri og Børstefabrik mere end 150 ansatte.

Da fabrikken holdt 100-års jubilæum i 2001 var der 65 ansatte på fabrikken. Desværre måtte fabrikken lukke for produktionen i 2014, hvor maskinerne blev solgt til udlandet og firmaet overgik til et rent handelsselskab med 9 ansatte indtil det året efter blev solgt til Sam Partner, som valgte at bevare G. Funder-navnet og varemærket som et selvstændigt datterselskab. Samme år flyttede G. Funder til Ølsted efter 113 år i Vejle.

I 2017 købte Lemvig-Müller alle aktier i G. Funder.

Billederne herunder viser fabrikken, da den stadigvæk eksisterede.
De ældste billeder er fra 1910 og det yngste fra 2001.
På det første billede herunder man se Gustav Funder (nr. 3 til forrest til høj med armen om en hund)