søndag den 20. december 2020

Sygeplejeskolen

I 2018 var jeg på besøg på den lukkede sygeplejeskole i Vejle, hvorfor jeg røber beliggenheden kommer jeg ind på senere, sammen med en ven.
Det var et ret stort sted at rende to personer rundt i, det var også ret spændende, især fordi vi nemt kunne blive opdaget undervejs af folk der rendte rundt udenfor.

Bygningerne, som den tidl. sygeplejeskole holdt til i, blev opført i 1983 af Sparekassen Sydjylland. I sommeren 2014 lukkede sygeplejeskolen, da bygningerne ikke længere levede op til nutidens krav, når det gælder varme- og ventilation. "Hvad så med de tomme bygninger? Hvad skulle der ske med dem?" ville folk nok spørge.

I 2015 blev det besluttet at der skulle være en politiskole i vest Danmark, da man på daværende tidspunkt kun kunne blive uddannet politibetjent på politiskolen i Brøndby. Man skulle så finde et sted i vest Danmark, hvor den kommende politiskole kunne ligge. I første omgang var der tale om Herning, men senere blev det besluttet at man skulle bruge den tidl. sygeplejeskole i Vejle.

Den 30. november åbnede den nye politiskole, kaldet Uddannelsescenter Vest - UCV, så i de bygninger, hvor der igennem 30 år havde været sygeplejeskole.











 

søndag den 24. maj 2020

Spitfiren

Har ingen historier bag dette sted. Bilen står helt og alene forladt. Hvornår den sidst har været ude at køre, det ved jeg ikke, det er sikkert adskillige af år siden. Det er virkelig synd, synes jeg.




søndag den 17. maj 2020

Det lille sommerhus

Dette er et fint lille sommerhus langt ude på landet. Det bærer meget præg af forfaldenhed over de sidste 10 år. I en af rummene fandt vi en stak møbler og papkasser, sidstnævnte indeholdt en masse blade fra Familiejournal og Ude & Hjemme fra 50'erne og 60'erne. De var i sådan en god stand, at man skulle tro at de lige var blevet trykt.














søndag den 10. maj 2020

Jeg vil have en Ferguson!

Langt langt ude i middle of nowhere ligger denne lille gård med gamle landbrugsmaskiner.
Det var faktisk min makker som opdagede gården, da vi egentlig var på vej hen til et andet sted, så vi besluttede os for at vi hellere måtte se gården på vej retur fra det andet sted.








torsdag den 7. maj 2020

Genvisit hos Huset på min barndomsvej.

I oktober sidste år (2019) genbesøgte jeg "Huset på min barndomsvej", da mit første besøg var midt om vinteren med sne.

Jeg kunne tydeligt se at der var sket nogle ting. Den ene dør var blevet låst og det bar præg af at stedet var ved at blive ryddet lige så stillet. Jeg kunne i gennem vinduerne, som nogle af billeder er taget igennem, se at nogle møbler var blevet smadret i forhold til sidste besøg.

Jeg ved at huset, som egentlig består af to lejligheder, skal rives ned og omdannes til rækkehuse.
Har set nogle nye billeder derfra og kan se at man har ryddet grunden for buskads og krat, så der går nok ikke særlig længe før at huset bliver revet ned.

















søndag den 3. maj 2020

Knivenes hus.

Jeg ved vitterligt intet om dette hus, da det var et hus som jeg tilfældigvis kom forbi sammen med min partner-in-crime. Vi blev meget overrasket over de mange møbler i huset, som stod og fyldte det hele. Jeg var ikke så interesseret i dem, men mest i de gamle ting, som fx skrivemaskinen og radioen.

Nå ja, så blev blev vi ret overasket over at der stod en flamingokasse med en masse knive stukket i kassen!