Normalt vil jeg ikke skrive navnet på en gård, men denne gård er nedrevet og det var da også et rent tilfælde, at jeg netop skulle ud og fotografere denne gård, blev nemlig inviteret derud. Denne gård har nemlig en spændende og lang historie, som jeg selvfølgelig har tænkt mig at skrive her.
Jeg har ligeledes haft fat i et lokalhistorisk arkiv for, at låne nogle gamle billeder af gården, så man kan se hvordan den havde set ud i sin tid. Mine egne private billeder vil komme til sidst i indlægget.
På billedet herunder kan man se hvordan gården så ud i starten af 1950'erne.
På billedet herunder kan man se hvordan gården så ud i starten af 1950'erne.
 |
| Vingården 1950-1955 |
Stuehuset bestod både af munkesten og lerklinede og har været en af de ældste bygninger i hele landsbyen. Man kunne se på husets materialer, at man havde genbrugt en masse ting, bl.a. træværket, da det var meget stort i forhold til gårdens størrelse. Man er sikker på, at huset var blevet opført før 1780’erne, da der var gennemstukne bjælkeender som forsvandt i udgangen af 1700-tallet.
I juni 1965 overtog et ægtepar gården, de kom fra et nyere hus, så derfor var det en større omvæltning at flytte ind på gården, som nu var i dårlig stand og helt uden moderne bekvemmeligheder. Man havde stråtækt huset og på staldbygningerne havde man været i gang med, at udskifte til eternit, men det var dog ikke blevet afsluttet. Efter en storm forsvandt stråtaget. Af varmekilder havde de kun et stort gammelt jernkomfur i køkkenet og en kakkelovn i den store stue. I en udbygning mod haven lå køkkenet, som havde et utæt tag, men det blev senere udskiftet med et fladt tag. Der lå også en gammel muret bagerovn, men den faldt sammen året efter, at ægteparret var flyttet.
Man havde oprindeligt opdelt huset i to beboelser, men man ved ikke til hvad, blot at der var indrettet køkken ud mod gavlen.
Alle tre billeder herunder er taget i 1965, hvor man kan se hvordan gården så ud, da ægteparret havde overtaget gården.
I forbindelse med at der ingen moderne bekvemmeligheder var og at taget over køkkenet var utæt, så var der en masse ting som skule ordnes. I 1969, ca. 4 år efter at ægteparret havde overtaget gården, der kom der centralvarme og et rigtigt badeværelse kom først i 1973, ellers havde de måtte bruge et godt gammeldags lokum, også kaldet for das. Man flyttede køkkenet fra udbygningen ind mod gårdspladsen, bryggerset blev til fyrrum og senere også badeværelse samt daglig indgang. Begge stuer blev slået sammen, så man havde stor stue i stedet for to små. Eftersom stuehuset var uisoleret, så var det meget nemt at få en stor varmeregning, så om vinteren skaffede man brænde ved beskæring af hegnet langs markerne.
Navnet til gården kommer af, at der i 1916 var guldbryllup på gården og at den lokale præst spurgte om hvad gården hed. Han fik så at vide, at den ikke havde et navn, så han foreslog at den skulle hedde Vingården efter en stor vin, som groede ud mod vejen og siden da har gården heddet Vingården.
Gården havde i de sidste mange år haft en meget omtumlet tilværelse med flere forskellige ejere. Sælger havde gæld lidt over det hele, så i det første stykke tid, hvor ægteparret boede både på gården, der havde de svært ved at få kredit, fordi den tidl. ejer havde gæld, selvom ægteparret heldigvis kunne afvise alle gældsposter.
Da ægteparret købte gården i sin tid, så fik de ikke særlig mange ting med udover ni køer, en Ferguson traktor og en roeoptager. Gården havde en relativ stor grund, der var hele 19 tdr. jord, hvilket svarer til 104.808,165 m2.
Oprindeligt havde man kun plads til de 9 køer og nogle grise i staldbygningen, som stod ud mod vejen, men man ombyggede senere stalden, så der var plads til 20 køer og i den anden staldbygning havde man kalve, som blev solgt til bl.a. Israel, hvis de ikke lige skulle afløse udtjente mælkekøer. Da man solgte køerne i 1981, så blev der i stedet indkøbt 300 høns, som ægteparret passede i de næste 4 år.
Man havde bag Vingården et stykke jord, som blev kaldt for Blommeplantagen, her havde ægteparret får gående indtil jorden indgik i driften hos en anden landmand. Ægteparret havde også i mange år omkring 40 bistader, så man kan sige at ægteparret havde gang i mange ting. Før ægteparret overtog gården, så har der vist også været dyrket tobak og solsikker på gården ifølge de kilder, som jeg har fundet.
I forbindelse med at der ingen moderne bekvemmeligheder var og at taget over køkkenet var utæt, så var der en masse ting som skule ordnes. I 1969, ca. 4 år efter at ægteparret havde overtaget gården, der kom der centralvarme og et rigtigt badeværelse kom først i 1973, ellers havde de måtte bruge et godt gammeldags lokum, også kaldet for das. Man flyttede køkkenet fra udbygningen ind mod gårdspladsen, bryggerset blev til fyrrum og senere også badeværelse samt daglig indgang. Begge stuer blev slået sammen, så man havde stor stue i stedet for to små. Eftersom stuehuset var uisoleret, så var det meget nemt at få en stor varmeregning, så om vinteren skaffede man brænde ved beskæring af hegnet langs markerne.
Navnet til gården kommer af, at der i 1916 var guldbryllup på gården og at den lokale præst spurgte om hvad gården hed. Han fik så at vide, at den ikke havde et navn, så han foreslog at den skulle hedde Vingården efter en stor vin, som groede ud mod vejen og siden da har gården heddet Vingården.
Gården havde i de sidste mange år haft en meget omtumlet tilværelse med flere forskellige ejere. Sælger havde gæld lidt over det hele, så i det første stykke tid, hvor ægteparret boede både på gården, der havde de svært ved at få kredit, fordi den tidl. ejer havde gæld, selvom ægteparret heldigvis kunne afvise alle gældsposter.
Da ægteparret købte gården i sin tid, så fik de ikke særlig mange ting med udover ni køer, en Ferguson traktor og en roeoptager. Gården havde en relativ stor grund, der var hele 19 tdr. jord, hvilket svarer til 104.808,165 m2.
Oprindeligt havde man kun plads til de 9 køer og nogle grise i staldbygningen, som stod ud mod vejen, men man ombyggede senere stalden, så der var plads til 20 køer og i den anden staldbygning havde man kalve, som blev solgt til bl.a. Israel, hvis de ikke lige skulle afløse udtjente mælkekøer. Da man solgte køerne i 1981, så blev der i stedet indkøbt 300 høns, som ægteparret passede i de næste 4 år.
Man havde bag Vingården et stykke jord, som blev kaldt for Blommeplantagen, her havde ægteparret får gående indtil jorden indgik i driften hos en anden landmand. Ægteparret havde også i mange år omkring 40 bistader, så man kan sige at ægteparret havde gang i mange ting. Før ægteparret overtog gården, så har der vist også været dyrket tobak og solsikker på gården ifølge de kilder, som jeg har fundet.
Stuehuset i 1940-1945
I de mange år (34 år) som ægteparret boede på gården, der havde de mange feriebørn, både fra familie og venner. Børnene sov som regel i en række på stuegulvet, dels pga. mangel på plads, men fordi så kunne de varme hinanden. Hvert år til nytår var der også åbent hus, så familie og naboer kiggede ind og skålede ”Godt Nytår”, hvor efter at der blev serveret varm suppe.
I de mange år (34 år) som ægteparret boede på gården, der havde de mange feriebørn, både fra familie og venner. Børnene sov som regel i en række på stuegulvet, dels pga. mangel på plads, men fordi så kunne de varme hinanden. Hvert år til nytår var der også åbent hus, så familie og naboer kiggede ind og skålede ”Godt Nytår”, hvor efter at der blev serveret varm suppe.
Tak til Lokalhistorisk forening for Munkebo og Dræby for lån af billederne samt noget af historien på gården.