torsdag den 17. september 2015

Huset med katten.

Jeg beklager rigtig meget, at der ikke kom et indlæg i søndags, men har haft rigtig travlt på det sidste. Normalt udkommer mine indlæg jo om søndagen, men i dag gør jeg lige en undtagelse, da jeg ikke udgav et i søndags. Ligeledes vil der også være 15 billeder fremfor de normale 10 billeder, da jeg har mange billeder derfra.

Dette hus er en af de mest spændende huse, som jeg har besøgt i det sidste års tid sammen med mine urbex-kammerater. Det var fyldt med inventar og ikke mindst så bød det på et par overraskelser, men mere om dem senere.
Huset er rigtig gammelt og har engang været beboet af en gartner, hvis to sønner overtog huset efter gartnerens død. Den ene søn er efterfølgende død og den anden er kommet på plejehjem.
Jeg tror at familien har været samlere, fordi der var rigtig, rigtig mange ting. Alt fra personlige breve (de ældste er fra 1957 og de nyeste fra 2011) til bøger, fra tomme syltetøjsglas til ragelse
Huset er faldefærdigt og det er en anelse farligt at gå rundt på loftet, så derfor gik vi ikke længere end lige op for enden af trappen.

Da vi gik rundt ude i det, som vi formodede var staldbygningen, så kunne vi høre en lyd bag os. Vi vendte os om, der så vi en lille kat, som var meget kælen. Den var meget snakkesalig og ikke mindst sulten. Desværre havde den et åbent sår i ansigtet. Den ene af mine urbex-kammerater har nu sørget for, at den har fået et godt hjem. Jeg har med vilje undladt, at smide billeder op af katten, da den så forfærdeligt ud i ansigtet.
Vi fandt ligeledes også ud af, at der var strøm i huset. Det der undrer os, det er at vi ikke kunne finde husets badeværelset, men ifølge kilder, så skulle toilettet angiveligt havde været i køkkenet.
















Ingen kommentarer:

Send en kommentar